Vær med til at udvikle beredskabsuddannelse og øvelser, der gør læring anvendelig tæt på DSB’s drift.
Skabe bedre vidensdeling og mere ensartet oplæring sammen med ledere, undervisere og faglige specialister.
Beredskabet er en integreret del af DSB’s Driftscentre og skal udvikles yderligere på tværs af organisationen. Som Beredskabsspecialist bidrager du til læring, øvelser og beredskabsuddannelser, der understøtter en ensartet og velfungerende drift.
Velkommen til Beredskabet
I DSB Beredskab arbejder vi på tværs af DSB og samarbejder tæt med ledere, medarbejdere, faglige specialister, undervisere og HR.
Vores opgaver spænder fra beredskab, krisehåndtering og business continuity til uddannelse, øvelser og awareness. Vi udvikler løsninger, der understøtter driften og kan anvendes i praksis.
Du bliver en del af et miljø med forskellige fagligheder, hvor vi koordinerer opgaver, deler viden og udvikler læring, der passer til behovene i DSB. Målet er mere ensartet oplæring, bedre videndeling og færre gentagne fejl i hverdagen.
Din hverdag
Som beredskabsspecialist arbejder du med at udvikle beredskabet i DSB, så læring, øvelser og procedurer passer til behovene i driften. Du understøtter beredskabschefen og samarbejder på tværs med ledere, medarbejdere, faglige specialister, undervisere, HR og andre samarbejdspartnere.
En typisk dag kan begynde med koordinering af aktuelle beredskabsopgaver i Driftscentre. Herefter mødes du med ledere, hvor I taler om behovet for oplæring eller afholdelse af en workshop med faglige specialister om et nyt læringsmodul inden for awareness.
Efter frokost arbejder du videre med en øvelse eller et uddannelsesforløb. Det kan være materiale til e-learning, plan for fysisk undervisning eller opfølgning på erfaringer fra en hændelse. Dagen kan også rumme arbejde med business continuity, CER og krisehåndtering, hvor løsningerne skal være anvendelige i praksis og lette at bruge for dem, der er tæt på driften.
Du bliver en vigtig bidragsyder til at gøre beredskabet mere synligt i DSB og skabe ensartede rammer for læring, videndeling og beredskabsuddannelse.
Dine opgaver vil blandt andet være at
- udvikle og gennemføre læringsforløb, øvelser og awareness-aktiviteter.
- koordinere beredskabsopgaver og understøtte arbejdet med business continuity.
- samarbejde med faglige miljøer, ledelse, HR og undervisere om løsninger tæt på driften.
- evaluere læringsaktiviteter og udvikle brugen af e-learning og relevante AI-muligheder.
Er du vores nye Beredskabsspecialist?
Du motiveres af at opbygge løsninger, der understøtter beredskabet og fungerer i driften. Du trives med at skabe struktur i komplekse opgaver og samle forskellige fagligheder om fælles mål.
Du er god til at opbygge tillidsfulde relationer og samarbejde med ledere, faglige specialister, undervisere og HR. Du arbejder metodisk, følger op på opgaver og bidrager til, at projekter gennemføres i praksis. Du er undersøgende og interesseret i at forbedre læring, uddannelse og arbejdsgange.
Vi lægger vægt på at du har
- Dokumenteret erfaring med projekt-, program- eller udviklingsarbejde.
- Erfaring med læring, organisationsudvikling eller HR.
- En relevant videregående uddannelse inden for f.eks. risk management, organisation, ledelse, HR eller kommunikation – eller tilsvarende erfaring.
Hvad tilbyder DSB?
- Gratis transport med DSB.
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen.
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og gode DSB-rabatter, bl.a. til fitnesscentre.
- Pension og sundhedsforsikring.
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem.
I DSB har vi røgfri arbejdstid som en del af vores samlede indsats for at fremme sundhed og forebyggelse i DSB.
Søg nu
Ansøgningsfristen er 10. november, 2026.
Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at søge.
Upload ansøgning, CV og eventuelle eksamenspapirer.
Rekrutteringsprocessen
Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest, evt. logisk test og muligvis case. Vi anvender digital indhentning af referencer efter aftale med dig.
#LI-DNI