Jobbeskrivelse
Business Controller - Skab indsigt og økonomisk overblik

Forestil dig at være en vigtig aktør i DSB’s IT-økonomistyring, hvor du sikrer valide tal og skaber indsigt gennem analyser, rapportering og controlling.

Vi søger lige nu en ny Business Controller, da den tidligere Business Controller har søgt nye udfordringer i DSB.

Velkommen til afdelingen Controlling, Insight & Analysis

Dine 12 kommende kollegaer, ser frem til at byde dig velkommen. Vi arbejder med økonomistyring, rapportering og analyser på tværs af DSB. Vores team har fokus på at understøtte IT-økonomistyringen gennem business controlling af omkostninger og indtægter.

Afdelingen har en bred berøringsflade i organisationen, hvilket giver mulighed for at samarbejde med både Finance Business Partnere og IT-støtte-funktioner. Vi sætter en ære i at være sparringspartnere for forretningen og tænke økonomi og forretning sammen. Vi sikrer, at vores rådgivning bidrager positivt til opnåelse af organisationens strategiske mål. 

I teamet har vi en humoristisk omgangstone og er ganske uformelle, hvilket skaber en rar atmosfære.

Din hverdag

Du leverer valide tal, dybdegående analyser og har en tæt dialog med interessenter på tværs af DSB. Du bidrager til at udvikle og udarbejde månedsregnskaber, forecasts og budgetter.

Du bliver sparringspartner for IT-forretningsenhederne, sikrer retvisende intern rapportering og stiller krav på rapporteringsniveau, herunder til systemer og rapporters tilgængelighed. Du arbejder med controlling af omkostninger og indtægter, understøtter den interne økonomirapportering og bidrager til koncernrapporteringen.

Du arbejder metodisk med analyser, KPI-opgørelser og strategiske initiativer i tæt samarbejde med forretningen. 

En typisk arbejdsdag kan starte med at du gennemgår månedsregnskabet, hvor du sikrer valide tal og identificerer eventuelle afvigelser. Derefter har du et møde med en IT-chef, hvor I drøfter budgetstatus og kommende forecast.

 

Efter frokost udarbejder du analyser relateret til DSB’s aktiviteter, som skal understøtte beslutningsprocesser og til sidst opdaterer du KPI-opgørelser og forbereder materiale til næste strategiske initiativ.

 

Dine vigtigste opgaver er bl.a. at

 

  • Udarbejde månedsregnskaber, forecasts og budgetter for IT
  • Sikre retvisende intern rapportering for IT-forretningsenheder
  • Udføre analysearbejde og kravstille til rapporteringsniveau
  • Rådgive og sparre med IT-projektledere, chefer og Finance Business Partners

 

Det mest spændende ved jobbet, er at arbejde med økonomien i en kompleks IT-organisation. Der er mange sammenhænge at analysere og forstå.

 

Jeg sætter allermest pris på samarbejdet med dygtige kolleger på tværs af IT og forretningen, hvor vi sammen skaber forståelse mellem teknologi og økonomi” fortæller Henning, der tidligere har været Business Controller og nu er Project Controller i DSB.

Hvem er du?

Vi søger dig, der arbejder metodisk og kvalitetsbevidst. Du motiveres af at levere valide tal til tiden og sikre høj kvalitet i økonomistyringen. Din analytiske tilgang gør dig i stand til at skabe indsigt og værdi gennem data og rapportering.


Du trives med at samarbejde på tværs af organisationen og er god til at håndtere interessenter på alle niveauer.


Vi forestiller os, at du har

  • En relevant uddannelse som f.eks. Cand.Merc. eller Cand.Oecon. 
  • Erfaring fra en lignende stilling inden for regnskab, controlling eller økonomistyring.
  • Indgående kendskab til budgettering, forecasting samt regnskabsudarbejdelse.
  • Erfaring med interessenthåndtering, herunder dialog med direktionen.


Hvad tilbyder DSB?

  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og gode DSB-rabatter, bl.a. til fitnesscentre
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem


I DSB har vi røgfri arbejdstid som en del af vores samlede indsats for at fremme sundhed og forebyggelse.

Søg nu


Ansøgningsfristen er d. 31/8 2026. 

 

Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge – idet vi lægger op til en relativ hurtig proces.

 

Upload cv og ansøgning. Du kan også uploade en video.

 

Spørgsmål?


Ring evt. til Head of Controlling, Insight & Analysis Erik Lindberg på tlf. 2468 2078

 

Rekrutteringsprocessen


Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den første vil være en indledende screening og den sidste en længere samtale med adfærdstest, logisk test og muligvis case.

 

Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.



#LI-Hybrid
#LI-NF1

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  31.08.2026
Arbejdssted:  Telegade 2, 2630 Taastrup
Jobtype:  Fuldtid

 
Hver dag tager flere hundredetusinde kunder med DSB for at få hverdagen til at hænge sammen. De skal kunne regne med os.

Siden 1885 har vi i DSB forbundet alle i Danmark. Vi investerer massivt i fremtiden, så togrejsen for kunderne bliver hurtig, tryg og bæredygtig. 

Som kollega tilbyder vi dig attraktive vilkår, hvor du involveres og har medbestemmelse. Her er plads til og behov for initiativer og nytænkning, og hos os kan du vokse personligt og fagligt. 

Vi tror nemlig på, at du som kollega bidrager bedst, når du får lov til at udvikle dig.

I DSB arbejder vi sammen på tværs med et fælles ønske og mål om at være en arbejdsplads med høj trivsel og en kultur præget af respekt, anerkendelse, ligestilling og inklusion og plads til alle, der kan og vil.

Du er velkommen, uanset køn, etnisk baggrund, handicap, alder, seksuel orientering og religion. Vi ser mangfoldighed som en værdi i vores organisation. 

Rejsen begynder med dig.