Jobbeskrivelse
Director, IT, Transformation & Enterprise Architecture

Vær med til at sætte retningen for DSB’s digitale transformation i fremtidens bæredygtige transport.

Du får ansvar for de strategiske IT-programmer, der understøtter vores fremtidige tog, forbinder teknologi, arkitektur og drift og gør hverdagen lettere for vores kunder

 

DSB står midt i en historisk modernisering af dansk jernbane og mobilitet.

Vi investerer massivt i digitalisering, automatisering og fremtidens transportløsninger, og vi søger en Director, IT, Transformation & Enterprise Architecture til at sikre fremdrift i denne udvikling.

Rollen er afgørende for at sikre sammenhæng mellem strategi og arkitektur i en organisation med stor samfundsmæssig betydning.



Velkommen til IT Transformation & Enterprise Architecture

Som Director, IT for Transformation & Enterprise Architecture bliver du en del af IT-chefkredsen, der består af seks andre IT-chefer med ansvar inden for udvikling, strategi og drift – og med direkte reference til vores CIO, Michael Moesgaard.

IT Transformation & Enterprise Architecture er en organisation på godt 50 medarbejdere og et varierende antal eksterne konsulenter.

Du får ledelsesansvar for

  • Enterprise Architecture og for at sætte den arkitekturmæssige retning for DSB.
  • Strategiske transformations- og anskaffelsesprogrammer relateret til nye tog og en ny kontraktstyring heraf.
  • Integrations – en shared service, som sikrer integrationer på tværs af applikationer.
  • Signalling IT, der fremover vil stå for den daglige drift af signalsystemerne for S-banen.


Hvad går jobbet ud på?

Du får en vigtig funktion i at sætte retningen for DSB’s digitale transformation og for de forandringer, den skaber i driftsorganisationen.

DSB er i gang med at ændre måden, vi køber, modtager og vedligeholder togmateriel på, blandt andet gennem en ny sourcing- og kontraktstyringsmodel, og det bliver din opgave at skabe solide koblinger mellem IT-udvikling, implementering og den efterfølgende driftsorganisation.

Rollen er tæt knyttet til nogle af DSB’s vigtigste transformationsprogrammer, herunder førerløse S-tog og indkøb og implementering af nye IC5.


Hvordan ser en typisk dag ud?

Du har løbende 1:1’er med dine ledere og deltager i centrale ledelsesfora, hvor retning, prioriteringer og fremdrift drøftes på tværs af IT, Strategi, Togmateriel og de største programmer.

En vigtig del af dagen går med at følge op på de IT-programmer og beslutninger, der er afgørende for DSB’s fremtidige togdrift – herunder koblingen til nyt materiel, sourcing og den nye styringsmodel.

Du deltager i styregrupper og samarbejder med både interne stakeholders og eksterne partnere som Banedanmark, Alstom, Siemens og Talgo.

Forandringsledelse fylder. Du er med til at introducere en ny virkelighed, hvor driften samtidig har brug for stabilitet og ofte foretrækker det velkendte.

Derfor skal du skabe retning, finde opbakning og sikre, at forandringer bliver omsat til konkrete løsninger, der fungerer i praksis.


Er du vores nye Director, IT, Transformation & Enterprise Architecture?

Vi søger en erfaren leder, der motiveres af at skabe retning og struktur i komplekse miljøer.

Du bliver motiveret af at omsætte strategi til prioriteringer, beslutninger og eksekvering og trives med at arbejde på tværs af forretning og teknologi.

Du er god til at skabe tætte og langvarige relationer til forskellige samarbejdspartnere.

Vi forestiller os, at du har solid erfaring med

  • Enterprisearkitektur og teknologi-governance i større organisationer
  • Digital transformation og ledelse af komplekse transformationsprogrammer
  • Ledelse, herunder med at lede gennem andre ledere



Hvad tilbyder DSB?

  • Langsigtet og målrettet investeringsplan for DSB og IT
  • Stor og kompleks forretning i forandring
  • Bredt systemlandskab baseret på nyeste teknologier
  • Mulighed for at bidrage til en bæredygtig og samfundskritisk virksomhed


Søg nu

Ansøgningsfristen er d. 17. august 2026.

Vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade ansøgning og CV.

Spørgsmål? Skriv til Odgers på infodk@odgers.com


Rekrutteringsprocessen

I processen indgår samtaler med repræsentanter fra Odgers Denmark og DSB.

Udvælgelsen inkluderer personlighedstest, case-opgave og indhentning af referencer. Interviews afholdes løbende efter sommerferien. 

Der foretages baggrundstjek inden ansættelse til denne stilling.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  17.08.2026
Arbejdssted:  Telegade 2, 2630 Taastrup
Jobtype:  Fuldtid

 
Hver dag tager flere hundredetusinde kunder med DSB for at få hverdagen til at hænge sammen. De skal kunne regne med os.

Siden 1885 har vi i DSB forbundet alle i Danmark. Vi investerer massivt i fremtiden, så togrejsen for kunderne bliver hurtig, tryg og bæredygtig. 

Som kollega tilbyder vi dig attraktive vilkår, hvor du involveres og har medbestemmelse. Her er plads til og behov for initiativer og nytænkning, og hos os kan du vokse personligt og fagligt. 

Vi tror nemlig på, at du som kollega bidrager bedst, når du får lov til at udvikle dig.

I DSB arbejder vi sammen på tværs med et fælles ønske og mål om at være en arbejdsplads med høj trivsel og en kultur præget af respekt, anerkendelse, ligestilling og inklusion og plads til alle, der kan og vil.

Du er velkommen, uanset køn, etnisk baggrund, handicap, alder, seksuel orientering og religion. Vi ser mangfoldighed som en værdi i vores organisation. 

Rejsen begynder med dig.