Forestil dig en rolle, hvor du leder DSB’s enterprisearkitekter og sammen med dem gør IT-landskabet enklere, mere sammenhængende og lettere at videreudvikle.
Som Head of Enterprise Architecture leder du et team af arkitekter, der definerer, implementerer og forankrer DSB's IT-landskab fremover. I sikrer, at forretning, teknologi og investeringer hænger sammen, så DSB kan prioritere tydeligt, reducere kompleksitet og understøtte en stabil, effektiv og bæredygtig togdrift.
Du bliver en vigtig sparringspartner for CIO og IT Directors i strategiske beslutninger om DSB’s teknologiske udvikling. Samtidig videreudvikler du EA-funktionen og skaber rammerne for et fagligt miljø, hvor arkitekter kan udvikle sig og bidrage.
Vil du med ombord?
Du bliver en del af lederteamet i IT Transformation & Enterprise Architecture, der spiller en central rolle i DSB's største transformationsinitiativer, blandt andet fremtidens fjern-, regional- og S-tog samt DSB's IT-signalsystemer.
Du får ledelsesansvar for 12 enterprisearkitekter samt konsulenter og studentermedhjælpere.
Sammen arbejder I for at forenkle og rationalisere systemlandskabet, skabe bedre løsninger og sikre, at DSB får mest mulig værdi ud af sine IT-investeringer.
EA-teamet arbejder blandt andet med
- målarkitekturer og roadmaps for centrale forretningsområder og strategiske programmer
- strategier og målarkitekturer for digitale platforme som integration, data og AI
- principper, standarder og guidelines for DSB's IT-arkitektur.
- arkitekturfaglig rådgivning i projekter og programmer på tværs af organisationen.
”Det fagligt mest interessante ved enterprisearkitektur hos DSB er, at vi påvirker strategier og handlingsplaner for forretningsdomæner og samtidig former en matchende target-arkitektur, så DSB kan køre pålideligt i dag og ændre sig sikkert for fremtiden.
Vi er en professionel afdeling, som arbejder godt sammen på et højt fagligt niveau med gensidig respekt og tillid. Det bidrager til et psykologisk trygt rum, hvor den enkelte trives og gror, så vi potentielt kan levere mere end summen af hver enkelt.”
Fortæller Karsten, Enterprise Architect– i DSB siden 2016.
Hvad skal du lave?
Som Head of Enterprise Architecture har du det overordnede ansvar for DSB’s enterprise architecture og for at udvikle funktionen, så den skaber tydelig retning, sammenhæng og værdi på tværs af organisationen.
Det bliver dit område bl.a. at
- lede og videreudvikle enterprisearkitektur-funktionen og medarbejderne i teamet
- sørge for fælles arkitekturprincipper, governance og beslutningsfora på tværs af DSB
- skabe sammenhæng mellem forretningsbehov, teknologivalg, investeringer og systemlandskab
- bidrage til at forenkle og rationalisere DSB’s IT-portefølje gennem målarkitekturer, roadmaps og anbefalinger
- Udvikle det arkitekturfaglige miljø, så arkitekterne samarbejder, deler viden og dygtiggør sig
Du skaber resultater gennem dit team og sikrer rådgivning og beslutningsstøtte til DSB’s forretning, programmer og IT-ledelse.
En typisk dag kan starte med, at du sparrer med en af dine arkitekter, som skal præsentere en målarkitektur for IT-ledelsen dagen efter. Sammen kvalificerer I budskaber og anbefalinger, så de understøtter DSB's strategiske retning.
Senere deltager du i et møde med IT-ledelsen, hvor du bidrager med strategisk sparring om enterprisearkitekturens rolle i større transformationer som fremtidens S-bane eller fremtidens automatiserede togdrift.
Herefter forbereder du næste uges afdelingsmøde, hvor fokus er på medarbejderudvikling, faglige prioriteringer og samarbejde på tværs af organisationen.
Efter frokost faciliterer du et møde i EA Board, hvor arkitekter fra dit team præsenterer deres anbefalede Solution Direction for nye projekter og initiativer.
I løbet af dagen afholder du også en 1:1 med en medarbejder, der aktuelt arbejder i et større program. Her følger I op på trivsel, udvikling og faglige udfordringer.
Du afrunder dagen med at følge op på teknologivalg, så kommende projekter følger DSB’s arkitekturprincipper og standarder.
Og i morgen venter nye opgaver, måske med fokus på DSB's AI-strategi, teknologiske roadmaps eller næste fase af den digitale transformation.
Er du vores nye Head of Enterprise Architecture?
Vi søger dig, der motiveres af at omsætte strategiske visioner til konkrete resultater – og af at skabe enkle og værdiskabende IT-løsninger i en kompleks organisation.
Du er nysgerrig på, hvordan teknologi kan understøtte DSB, og du værdsætter en arbejdsdag med samarbejde på tværs.
Du har solid erfaring og faglighed inden for
- Enterprisearkitektur – fra definition til implementering
- Komplekse IT-systemlandskaber fra store organisationer
- Moderne teknologi og arkitekturdiscipliner
- Personaleledelse af IT-arkitekter eller andre højt specialiserede medarbejdere
Du har en relevant videregående uddannelse inden for IT, ingeniørvidenskab eller lignende.
Hvad tilbyder DSB?
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde, når det harmonerer med teamets og forretningens behov
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og gode DSB-rabatter, bl.a. til fitnesscentre
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
I DSB har vi røgfri arbejdstid som en del af vores samlede indsats for at fremme sundhed og forebyggelse.
Søg nu
Ansøgningsfristen er d. 11. oktober 2026, men søg gerne allerede i dag.
I stedet for at sende en traditionel ansøgning, beder vi dig besvare nogle få spørgsmål og uploade dit CV.
Spørgsmål? Ring til CISO Christian Brünniche Lund (midlertidig EA-leder) på tlf. 2468 7474.
Rekrutteringsprocessen
Hvis du går videre i forløbet, kan du se frem til tre samtaler. Undervejs indgår en adfærdstest og en logisk test. Vi indhenter referencer digitalt og altid efter aftale med dig.
#LI-BS1