Jobbeskrivelse
Microsoft 365-konsulent til SharePoint og Power Platform

Vil du være med til at udvikle digitale løsninger, som gør arbejdet lettere for kolleger og projekter i DSB?

 

Vi søger en Microsoft 365-konsulent, der har erfaring med SharePoint og Power Platform, og som trives med både udvikling, support og samarbejde med brugerne.

 

Du bliver en del af arbejdet med nogle af DSB’s store indkøbsprojekter og -programmer, hvor gode digitale værktøjer og tydelige arbejdsgange er vigtige for, at hverdagen fungerer.

 

Bliv en del af DSB’s rejse mod det bæredygtige
I DSB’s store indkøbsprogrammer står vi blandt andet for omstillingen af S-banen til metrolignende drift, indkøb af nye miljøvenlige eltog og etablering af moderne værksteder.

 

Det stiller krav til gode processer, overblik og systemunderstøttelse.

 

Som Microsoft 365-konsulent bidrager du ved at udvikle, vedligeholde og supportere løsninger i SharePoint og Microsofts Power Platform. Det kan være automatisering af arbejdsgange, SharePoint-løsninger eller hjælp til brugere og superbrugere.

 

Velkommen til Information & Documentation Management
Du bliver en del af et team på 15 engagerede kolleger, der arbejder med dokumenthåndtering, systemunderstøttelse og automatisering.


Vi har forskellige roller, hvor nogle fokuserer på at sætte rammer og standarder på tværs af programmerne, mens andre er tæt tilknyttet specifikke projekter.

 

Som Microsoft 365-konsulent vil du arbejde med SharePoint, Power Apps og Power Automate på tværs af vores programmer og projekter. Du vil være med til at udvikle og supportere løsninger, der er intuitive, skalerbare og tilpasset brugernes behov.


 

"Jobbet indebærer en bred kontaktflade og lysten til at forstå og supportere projekter med deres interne processer.

At finde digitale løsninger, der skaber værdi og gør hverdagen lettere, er essensen af jobbet, og noget af det, jeg sætter virkelig stor pris på."
fortæller Janni Højlund, Senior Microsoft 365 Consultant.

 



Om jobbet og din hverdag

Du bliver en del af det centrale projektkontor PMO og arbejder tæt sammen med vores Information Manager, Senior Microsoft 365-konsulenten og projekterne.

Hverdagen er varieret og består af en kombination af udviklingsopgaver, support og dokumentation.

 

SharePoint og Power Platform er omdrejningspunktet for mange af dine opgaver. Du får ansvar for egne leverancer og sparrer løbende med seniorkonsulenten og resten af teamet.

 

Dine primære opgaver vil være

  • supportere superbrugere i SharePoint og brugere i Microsoft 365
  • udvikle og optimere automatiseringer i Power Automate og Power Apps
  • skrive og vedligeholde scripts i PowerShell
  • udarbejde og vedligeholde teknisk dokumentation.

 

Hvem er du?
Du motiveres af at udvikle digitale løsninger, der løser konkrete behov. Du er nysgerrig på brugernes arbejdsgange, kan arbejde struktureret og trives med at have kontakt til mange forskellige fagligheder.

 

Du er grundig, ansvarsbevidst og har fokus på robuste løsninger, da kollegaerne i projekterne er dybt afhængige af vores systemer i deres daglige arbejde.

 

Vi leder efter dig, som

 

  • har mindst tre års relevant erfaring med support af SharePoint og Microsoft 365
  • har erfaring med at udvikle og vedligeholde apps i Power Apps og automatiserede arbejdsgange i Power Automate; kendskab til PowerShell er en fordel, men ikke et krav
  • arbejder struktureret og selvstændigt med egne udviklingsopgaver og trives med at samarbejde med brugere og kolleger
  • kan kommunikere klart på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.

 

 

Hvad tilbyder DSB?
Hos DSB får du mulighed for at udvikle dig fagligt og arbejde med digitale løsninger, som anvendes i store og komplekse projekter.

Du får desuden

  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
  • Gratis transport med DSB.
  • Adgang til DSB’s eget fitnesscenter og et stort fordelsprogram via Visma Logbuy.
  • Ansættelse efter gældende overenskomst.

 

Søg nu
Ansøgningsfristen er d. 21. oktober 2026.

Upload dit CV, en ansøgning (evt. som en kort video) og eventuelle eksamenspapirer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Janni Højlund på tlf. 25110728 eller Gunvor Winther Hvidtfeldt på tlf. 24683470.

#LI-Hybrid
#LI-AC1

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  21.10.2026
Arbejdssted:  Telegade 2
Jobtype:  Fuldtid

 
Hver dag tager flere hundredetusinde kunder med DSB for at få hverdagen til at hænge sammen. De skal kunne regne med os.

Siden 1885 har vi i DSB forbundet alle i Danmark. Vi investerer massivt i fremtiden, så togrejsen for kunderne bliver hurtig, tryg og bæredygtig. 

Som kollega tilbyder vi dig attraktive vilkår, hvor du involveres og har medbestemmelse. Her er plads til og behov for initiativer og nytænkning, og hos os kan du vokse personligt og fagligt. 

Vi tror nemlig på, at du som kollega bidrager bedst, når du får lov til at udvikle dig.

I DSB arbejder vi sammen på tværs med et fælles ønske og mål om at være en arbejdsplads med høj trivsel og en kultur præget af respekt, anerkendelse, ligestilling og inklusion og plads til alle, der kan og vil.

Du er velkommen, uanset køn, etnisk baggrund, handicap, alder, seksuel orientering og religion. Vi ser mangfoldighed som en værdi i vores organisation. 

Rejsen begynder med dig.