Vi søger en Senior IT System Developer, der skal arbejde med tekniske løsninger ombord på togene.
Stillingen er oprettet for at sikre fortsat udvikling og vedligeholdelse af systemer, der er afgørende for DSB's drift og effektivitet.
Velkommen til Team Onboard
Du bliver en del af Team Onboard, der arbejder i et skaleret SAFe® setup og er en del af TogART’en, som består af fem agile full-stack teams samt et DevOps team.
Team Onboard består af Scrum Master, System Ansvarlig, 8 udviklere/løsningsarkitekter og 3 testere. Vi har et særligt fokus på data ombord på togene og udvikler tekniske løsninger, der sikrer, at togene kører effektivt.
Vores arbejde spænder bredt – fra seriel kommunikation, driver guidens system, passagerinformation, diagnostik og flådestyring.
Vi håndterer mange forskellige hardware- og softwareintegrationer og udvikler tekniske, hardwarenære systemer med stor betydning for DSB’s drift.
Din hverdag
Som Senior IT System Developer arbejder du med komplekse tekniske løsninger, der kræver dyb erfaring med togdrift og hardwareintegration.
Dine primære opgaver vil være
- Udvikling af tekniske løsninger i C# med .NET Framework og .NET, herunder Micro Service-arkitektur, Kubernetes og Docker – med fokus på hardware-nære systemer
- Testarbejde med TDD, SpecFlow/Gherkin og NUnit for at sikre bred testdækning og høj kodekvalitet
- Arbejde med eventdrevet arkitektur og integration af hardwarekomponenter ombord på tog, hvor seriel kommunikation er en central del
- Versionsstyring via Git samt avanceret monitorering og logging i Grafana
Er det dig, vi leder efter?
Vi søger dig, der har indgående erfaring med togdrift samt teknologi-, integrations- og hardwarekomponenter.
Du trives i samarbejde med forretningsenheder, lokoførere og værksteder samt arbejder struktureret i komplekse projekter med mange interessenter.
Vi forventer følgende baggrund
- Minimum 10 års erfaring med digitale støttesystemer til lokomotivførere
- Solid erfaring fra transportvirksomhed med switchkonfiguration og DLS på togene
- Minimum 10 års erfaring med .NET-udvikling samt dyb forståelse for softwarearkitektur og -design inden for togdrift
- Datalog eller tilsvarende videregående, akademisk uddannelse
- Dansk og engelsk på professionelt niveau
Hvad tilbyder DSB?
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og gode DSB-rabatter, bl.a. til fitnesscentre
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
I DSB har vi røgfri arbejdstid som en del af vores samlede indsats for at fremme sundhed og forebyggelse.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er d. 21. august 2026.
Du søger jobbet ved at uploade CV og eksamenspapirer. Vi ønsker ikke at modtage en traditionel ansøgning til dette job.
Spørgsmål? Ring eller sms til Ulla Østerbæk på tlf. 4260 8084.
#LI-DNI