Jobbeskrivelse
Sourcing Managere til strategiske udbudsprocesser i DSB

Kan du forestille dig at have ansvaret for komplekse udbudsprocesser i DSB og være en værdifuld sparringspartner? Vil du være en del af et engageret team og samarbejde med både teknikere, ledere og leverandører for at skabe værdi i forretningen?

Lige nu søger vi to Sourcing Managere, som bliver sparringspartnere for hvert sit område i DSB.


Vil du med ombord?

Dine 12 kommende kollegaer ser frem til at byde dig velkommen. Vi arbejder med udbud, leverandørvalg, kontrakthåndtering og juridisk understøttelse.

Vores indkøbsprojekter spænder bredt – lige fra anskaffelse af nye billetautomater, komplekse IT-systemer, reservedele og komponenter til kørende materiel, ombygning af dobbeltdækkervogne og store facility management-udbud.

Vi understøtter hele organisationen, fx IT, Drift, Kommerciel og Ejendomme.

Vi er en del af Strategisk indkøb, hvor vi arbejder sammen om at gøre vores processer og arbejdsgange for indkøb i DSB endnu mere ensartede og professionelle. Vi sparrer løbende for at skabe de bedste løsninger.

Din kommende kollega, Haroun, der er Senior Sourcing Manager, fortæller:

"Teamet er kendetegnet ved at have en uformel kultur og stor faglig bredde og diversitet, og det bidrager positivt til det daglige samarbejde. Vi griner sammen, støtter hinanden og deler viden på tværs.

Der er stor tillid til den enkelte, stor fleksibilitet i hverdagen og plads til livet uden for arbejdet.

Jeg sætter meget stor pris på, at der er en masse spændende opgaver, der udfordrer og stiller krav til, at man finder løsninger, der fungerer i praksis for forretningen og kunderne." 

 

Din hverdag

Du får ansvar for egne udbud, som du planlægger og gennemfører fra start til slut i tæt samarbejde med forretningen.

Du bliver forretningens udbudsretlige projektleder og rådgiver. Vores indkøbsprojekter er af varierende størrelse og kompleksitet, og derfor får du en alsidig arbejdsdag.

Nogle dage fordyber du dig i udbudsjura- og udbudsretslige betingelser, andre går med møder med forskellige interessenter i udbuddet, og andre igen vil blive brugt at på imødegå de skærpede krav til dokumentation og rapportering i forbindelse med udbudsprocessen.

En typisk arbejdsdag

Du starter dagen med at sparre med en kollega om et projekt, du er i gang med. Derefter deltager du i et møde med en tekniker fra et af DSB’s værksteder, der skal lave et større indkøb. I kravspecificerer indkøbet af specifikke dele til vores tog og lægger en sourcingstrategi for projektet.

Eftermiddagen går med et afdelingsmøde, hvor I blandt andet drøfter nuværende og kommende opgaver, taler om trivslen i afdelingen og vender relevante udbudsfaglige emner.

Dine vigtigste opgaver er at

  • Udarbejde sourcing-strategier med fokus på at sikre pålidelige forsyningskæder
  • Udarbejde kontraktgrundlag og gennemføre forhandlinger med leverandører
  • Samarbejde med interne interessenter som drifts- og vedligeholdelsesafdelinger samt eksterne interessenter som leverandører og myndigheder for at sikre en effektiv proces


Hvem er du?

Du er dygtig til at samarbejde både med interessenter og kollegaer. Du bidrager til den gode stemning i teamet og er serviceminded over for forretningens ledere og medarbejdere.

Du motiveres af at facilitere og håndtere komplekse opgaver, mens du sikrer kvaliteten i dit arbejde.

Du finder løsninger, der skaber værdi for både interne og eksterne parter. Du trives med at veksle mellem strategisk planlægning og konkrete opgaver.


Vi forestiller os, at du har

  • En relevant akademisk baggrund som cand.jur., cand.merc.jur. eller en lignende uddannelse
  • Erfaring inden for indkøb og gennemførelse af EU-udbud
  • Evnen til at udarbejde sourcing-strategier og kontraktgrundlag samt gennemføre forhandlinger
  • Erfaring med samarbejde på tværs af interne afdelinger og eksterne interessenter


Hvad tilbyder DSB?

  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og gode DSB-rabatter, bl.a. til fitnesscentre
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

 

I DSB har vi røgfri arbejdstid som en del af vores samlede indsats for at fremme sundhed og forebyggelse i DSB.


Søg nu

Ansøgningsfristen er 20. september 2026.

Vi forventer at afholde første samtaler i uge 39 og 40, og anden samtaler i uge 42 og 43, men søg gerne allerede i dag.

Upload ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamensbeviser.

Spørgsmål?

Ring til afdelingsleder, Line Lysbeck Hein-Nielsen på tlf. 24686610.

 

Rekrutteringsprocessen

Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest, evt. logisk test og muligvis case. Vi anvender digital indhentning af referencer efter aftale med dig.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  20.09.2026
Arbejdssted:  Telegade 2
Jobtype:  Fuldtid

 
Hver dag tager flere hundredetusinde kunder med DSB for at få hverdagen til at hænge sammen. De skal kunne regne med os.

Siden 1885 har vi i DSB forbundet alle i Danmark. Vi investerer massivt i fremtiden, så togrejsen for kunderne bliver hurtig, tryg og bæredygtig. 

Som kollega tilbyder vi dig attraktive vilkår, hvor du involveres og har medbestemmelse. Her er plads til og behov for initiativer og nytænkning, og hos os kan du vokse personligt og fagligt. 

Vi tror nemlig på, at du som kollega bidrager bedst, når du får lov til at udvikle dig.

I DSB arbejder vi sammen på tværs med et fælles ønske og mål om at være en arbejdsplads med høj trivsel og en kultur præget af respekt, anerkendelse, ligestilling og inklusion og plads til alle, der kan og vil.

Du er velkommen, uanset køn, etnisk baggrund, handicap, alder, seksuel orientering og religion. Vi ser mangfoldighed som en værdi i vores organisation. 

Rejsen begynder med dig.