Jobbeskrivelse
Uddannelsesplanlægger - Sikrer uddannelse af DSB's nye trafikledere (20 timer pr. uge)

Tænk at spille en vigtig rolle i jernbanen ved at planlægge uddannelse for trafikledere.

Hvis du trives i en vekselvirkning mellem at planlægge og vedligeholde uddannelsesplaner og samtidig vil dykke ned i data for at forbedre planerne, så skal du læse videre.

Pr. 1 januar 2027 overtager DSB trafiklederfunktionen fra Banedanmark.

Det er en spændende tid, hvor vi trinvis

  • gør klar til at overtage og implementere uddannelsesplanlægningen
  • drifter planerne  
  • begynder at udvikle uddannelsesplanerne.

Du får stor frihed til at tilrettelægge hvordan du fordeler de 20 timer pr. uge.

   

Velkommen til Uddannelsesplanlægning

Vi er 10 kommende kolleger med forskellige faglige baggrunde. Vi arbejder med strategisk og praktisk planlægning og administration af uddannelsesaktiviteter. Vores arbejde er centralt for at sikre en effektiv og sikker drift.  

Nogle af os har været en del af DSB i mange år, mens andre kommer med erfaringer fra andre virksomheder og brancher.

 


"Du får ansvaret for planlægning af uddannelser til trafiklederuddannelsen på S-banen.

Du bliver en del af et team med stor faglighed, høj grad af tillid og et godt fællesskab, med hver vores ansvarsområder, men hvor vi løfter opgaverne sammen” fortæller din kommende leder, Lasse Teisner Poder

 


 

Hvad går jobbet ud på?

Du får en vigtig rolle i at sikre, at vores trafikledere er klar til fremtidens opgaver. Du planlægger og koordinerer uddannelsesaktiviteter, der understøtter deres udvikling og kompetencer. Det sker i tæt samarbejde med kolleger, nærmeste ledere, undervisere og ledere for Trafiklederne. 

Din rolle indebærer både langsigtet planlægning, hvor horisonten kan være op til et år, og daglig administration, hvor der kræves hurtig og præcis handling. 

På sigt vil du bruge en mindre del af din tid på at samle data og levere analyser om vores uddannelsesaktiviteter.

En typisk arbejdsdag 

Din dag starter med at gennemgå de aktuelle opgaver og sikre, at uddannelsesplanerne er opdateret og tilpasset behovene.  Derefter arbejder du med at få puslespillet til at gå op, så ressourcer, undervisere og deltagere passer sammen. 

Efter en god frokost med kollegerne har du møder med undervisere eller tjenestefordelingen for at koordinere kommende undervisningsmoduler og få deres input.

Senere på dagen håndterer du spørgsmål fra samarbejdspartnere, bestiller forplejning til den kommende uge og sikrer, at dagens planlægning og justeringer er på plads.

I løbet af dagen bidrager du, når elever og undervisere kontakter dig med behov for assistance.

Dine opgaver inkluderer at

  • Udarbejde og vedligeholde uddannelsesplaner, der understøtter en sikker og effektiv drift 
  • Sikre, at undervisningsressourcer er korrekt allokeret og tilgængelige 
  • Koordinere med undervisere og lokale ledere for at sikre optimal planlægning 
  • Håndtere daglige spørgsmål og tilpasninger i tæt samarbejde med kolleger og interessenter 
  • Opdatere medarbejdernes kompetencer efter endt uddannelse 
  • Dataanalyse af uddannelsesdata.


Hvem er du? 

Du har en systematisk tilgang til dit arbejde og sætter en ære i at sikre pålidelighed og gennemsigtighed i dine opgaver.

Dine gode kommunikative evner gør dig i stand til at formidle information klart og tydeligt - både mundtligt og skriftligt.

Derudover trives du i samarbejde med andre og værdsætter at finde løsninger i fællesskab. 

Vi forestiller os, at du

  • Har minimum en kort videregående uddannelse, måske inden for planlægning, administration og analyse – og måske med erfaring fra uddannelsesområdet. 
  • Er erfaren inden for strategisk planlægning, koordinering og procesoptimering. 
  • arbejder datadrevet, kan analysere og fremlægge behov samt træffe beslutninger på baggrund af konkrete data.


Hvad tilbyder DSB?
 

  • Gratis transport med DSB 
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen 
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter  
  • Pension og sundhedsforsikring 
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem 

 
Søg nu 

Ansøgningsfristen er d. 12. oktober 2026.  

Vi gennemfører samtaler løbende, så vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer. 

Spørgsmål? Ring til Lasse Teisner Poder på telefon 24 68 15 81.

Rekrutteringsprocessen 

Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest, evt. logisk test og muligvis case. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig. 

 

#LI-SG1

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  26.06.2026
Arbejdssted:  Telegade 2, 2630 Taastrup
Jobtype:  Deltid

 
Hver dag tager flere hundredetusinde kunder med DSB for at få hverdagen til at hænge sammen. De skal kunne regne med os.

Siden 1885 har vi i DSB forbundet alle i Danmark. Vi investerer massivt i fremtiden, så togrejsen for kunderne bliver hurtig, tryg og bæredygtig. 

Som kollega tilbyder vi dig attraktive vilkår, hvor du involveres og har medbestemmelse. Her er plads til og behov for initiativer og nytænkning, og hos os kan du vokse personligt og fagligt. 

Vi tror nemlig på, at du som kollega bidrager bedst, når du får lov til at udvikle dig.

I DSB arbejder vi sammen på tværs med et fælles ønske og mål om at være en arbejdsplads med høj trivsel og en kultur præget af respekt, anerkendelse, ligestilling og inklusion og plads til alle, der kan og vil.

Du er velkommen, uanset køn, etnisk baggrund, handicap, alder, seksuel orientering og religion. Vi ser mangfoldighed som en værdi i vores organisation. 

Rejsen begynder med dig.