Forestil dig, at du sætter retningen for togdriften i Danmarks kritiske infrastruktur, mens du står i spidsen for ca. 2.500 medarbejdere.
Togdriften i Danmark bliver stadig mere kompleks med nye tog, øget digitalisering og en ambitiøs grøn transformation. Det stiller skærpede krav til stabil drift, tydelig ledelse og evnen til at omsætte strategi til operationel performance.
Vi søger en underdirektør til togdrift, der kan sikre en robust og effektiv drift med fokus på ledelse, samtidig med at organisationen transformeres til fremtidens jernbane.
Velkommen til togdriften
Som underdirektør til togdrift får du det samlede ansvar for togdriften i DSB.
Du får ansvaret for en stor og kompleks organisation med ca. 2.500 medarbejdere og skal arbejde gennem flere niveauer af ledelse.
Du vil i tæt samarbejde med driftschefgruppen prioritere og vurdere opgaver i forhold til DSBs flåde på tværs af organisationen.
Rollen indebærer et tæt samspil med både interne funktioner og eksterne samarbejdspartnere, herunder fagforeninger og myndigheder.
Du bliver en del af direktørkredsen for den samlede driftsorganisation og vil referere til driftsdirektør Erik Merkes Nielsen.
Hvad går jobbet ud på?
Du får ansvaret for at sikre en stabil, sikker og effektiv togdrift samt sikre den fortsatte udvikling af området med disse centrale fokusområder.
- Drift og performance – høj stabilitet, sikkerhed og punktlighed
- Ledelse – udvikling af organisation, engagement og eksekveringskraft
- Produktivitet og økonomistyring – løbende forbedringer og transparens
- Samarbejde – solide relationer internt og eksternt
- Transformation – implementering af nye tog, teknologier og driftsmodeller
Er dette næste skridt i karrieren?
Vi søger en erfaren og tydelig underdirektør til togdrift, der kan skabe resultater gennem andre og samtidig navigere sikkert i en kompleks, politisk og eksponeret organisation.
Du motiveres af at skabe stabil drift i stor skala, samtidig med at du har fokus på medarbejderne ved at fremme et godt arbejdsmiljø gennem tydelig ledelse.
Du trives med at drive forandringer, der rækker mange år frem. Rollen kræver både operationel forståelse, strategisk udsyn og evnen til at skabe følgeskab på tværs af organisationen.
Vi leder efter kandidater med nedenstående faglige og personlige kvalifikationer
- En relevant uddannelsesmæssig baggrund samt solid erfaring fra større driftsorganisationer
- Solid ledelseserfaring og indsigt i at arbejde med bl.a. forandringsledelse, fjernledelse samt strategisk ledelse
- En kandidat, der kan motivere andre, fremme trivsel og psykologisk tryghed blandt ledelsesgruppen og deres medarbejdere
- Tydelige kommunikationsevner på tværs af forskellige medarbejdergrupper, faglige organisationer samt eksterne stakeholders
Hvad tilbyder DSB?
- En organisation i markant udvikling og transformation frem mod 2030
- En vigtig lederrolle i en samfundskritisk virksomhed med muligheden for at bidrage til drift, ledelse og fremtidens jernbane i Danmark
- En organisation, der har fokus på medarbejderne, god ledelse og trivsel
- Et miljø med høj kompleksitet, tydelig ledelsesopgave og stor synlighed
Praktisk information
Stillingen er placeret på DSB's hovedkontor i Høje Taastrup.
Rekrutteringsprocessen varetages af Rekrutteringsbureauet Odgers.
Ansøgningsfristen er den 31. august 2026. Indkomne ansøgninger behandles løbende og selvfølgelig fortroligt. Husk at vedhæfte dit CV.
For yderligere spørgsmål til stillingen kan du skrive til Odgers på infodk@odgers.com.
I processen indgår samtaler med repræsentanter fra Odgers og DSB. Udvælgelsen inkluderer også personlighedstest, case-opgave og referencetagning.
Der foretages et baggrundstjek i forbindelse med ansættelsesprocessen til denne stilling, og det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele din ansættelse.