Bliv en del af et team, der sikrer, at togpersonalet har de rette IT-værktøjer, der virker – med fast arbejdsplads på Københavns Hovedbanegård.
Få en hverdag med alsidige opgaver, hvor du løser tekniske udfordringer og bidrager til, at togene kører til tiden.
Velkommen til Onsite IT-support
Vi er et landsdækkende team på 25 medarbejdere, og du bliver en del af vores lokation på Københavns Hovedbanegård, hvor vi er 6 kolleger, der sammen skaber rammerne for samarbejde og opgaveløsning.
I vores team lægger vi selv vagtplaner, fordeler opgaver og planlægger ferie. Vi holder hinanden op på de aftaler og regler, vi har udarbejdet, så vi sikrer en god arbejdsrytme og høj kvalitet i vores arbejde.
Vores fokus er at levere høj service og sikre tilfredse brugere. Vi arbejder tæt sammen om at løse opgaverne effektivt og med opmærksomhed på detaljen – altid med togdriften i baghovedet, da togene skal køre til tiden.
”Jeg kan lide variationen i mine opgaver og at have hele Hovedbanegården som min arbejdsplads.
Mellem kollegerne har vi et tæt sammenhold og en god arbejdskultur, hvor vi altid støtter hinanden.
Min indsats betyder noget for både togpersonale, ledere og administrative medarbejdere, fordi vi rykker ud med det samme og gør deres hverdag lettere.”
Fortæller Yusuf, som er IT-supporter i teamet.
Hvad skal du lave?
Som onsite IT-supporter på Københavns Hovedbanegård har du direkte brugerkontakt til det kørende personale. Dine kollegaer på skinnerne henvender sig i supporten, når de har problemer med deres IT-udstyr, eller hvis de skal have nyt hardware.
En typisk dag kan starte med, at du følger op på ikke løste sager fra natten eller dagen før.
Når supporten åbner, tager du imod togpersonalet ved skranken, hvor du hjælper dem med at løse tekniske problemer eller vejleder dem i brugen af deres IT-udstyr.
Hovedparten af sagerne løses på stedet, så togene kan køre til tiden.
Efter frokost kan du have en opgave med at klargøre et større antal iPads til togpersonalet eller tage ud til en af stationerne som Frederikssund, Næstved, Køge eller Nykøbing Falster for at tjekke og genopfylde skabene med IT-udstyr.
Senere på dagen kan du teste nye versioner af applikationer til togpersonalets udstyr eller opdatere vidensartikler i vores database, så dine kolleger og brugere altid har adgang til opdateret information.
Dine arbejdsområder omfatter desuden
- 1st og 2nd line onsite support af interne brugere
- Oprettelse, behandling og lukning af sager i ServiceNow
- Klargøring, opsætning og udlevering af hardware som computere, mobiltelefoner og iPads samt fejlfinding og små reparationer
- Vedligeholdelse og assistance til AV-udstyr i mødelokaler
Er du vores nye IT-supporter til København H?
Du trives med at hjælpe andre og sikre, at togpersonalet har det, de skal bruge for at levere god service til DSB’s kunder.
Du motiveres af at finde løsninger, tage initiativ til forbedringer og dokumentere opgaver grundigt.
Du tager selv ansvar for dit arbejde og for et godt samarbejde i teamet.
Vi forventer, at du har
- Erfaring med direkte kundeservice/brugerkontakt fra tidligere stillinger
- Kørekort til personbil
- En IT-faglig uddannelse eller tilsvarende erfaring
- En generel forståelse for fejlsøgning på mobiltelefoner, iPads og PC, Windows 10 og Office 365
Som person er det vigtigt, at du kan
- Tale et forståeligt dansk
- Sætte dig i brugerens sted og forklare tekniske løsninger, så brugeren forstår det
- Dokumentere og dele viden
Desuden bedes du fremvise en straffeattest inden ansættelse.
Hvad tilbyder DSB?
- Gratis transport med DSB
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og gode DSB-rabatter, bl.a. til fitnesscentre
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning
I DSB har vi røgfri arbejdstid som en del af vores samlede indsats for at fremme sundhed og forebyggelse.
Søg nu
Ansøgningsfristen er d. 24. august 2026.
Vi afholder samtaler i september, men søg gerne allerede i dag.
Upload dit CV og svar på nogle spørgsmål. Vi ønsker ikke at modtage en traditionel ansøgning til dette job.
Spørgsmål? Ring til Klaus Bransmark på tlf. 2468 7978.
Rekrutteringsprocessen
Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest.
Vi anvender digital indhentning af referencer efter aftale med dig.
#LI-BS1
#LI-Onsite