Leder af lokomotivførergruppe i Fjern- og Regionaltog i København
Nu har du muligheden for et job med ansvar for en kunde- og resultatorienteret arbejdskultur som leder af lokomotivførere. Hvis du motiveres af at skabe resultater gennem mennesker og du synes det er spændende at være en del af forandringsprocesser, så skal du læse videre.
Vi søger dig, der som engageret og resultatskabende leder for ca. 60-70 lokomotivførere bidrager til at alle trækker i samme retning. Du sikrer trivsel og et godt arbejdsmiljø. Samtidig er det essentielt, at vi indfrier vores kundeløfter i forhold til punktlighed, kvalitet og god trafikinformation.
Velkommen til Fjern- og Regionaltog
Afdelingen Drift F&R indgår som en del af Togdrift i DSB og består at ca. 900 medarbejdere fordelt på 10 depoter i Danmark. Du refererer til driftschefen i Drift F&R.
Du vil blive mødt af et fællesskab, der favner åbenhed og respekt for hinandens faglige evner. Vores fælles afsæt er at skabe gode løsninger for kunderne og at være del af en virksomhed med drift i fokus og forandring som motor.
Din hverdag
Opgaverne er mange og brede. Din hverdag kan variere meget, men din kollega i lederteamet beskriver sin typiske arbejdsdag således
--------------------------------------------------------------------------------------------
”… På vej på arbejdet om morgenen mod København med toget, gennemfører jeg et driftsbesøg hos en af mine 60 medarbejdere. Jeg nyder den direkte dialog og den faglige drøftelse med den enkelte medarbejder i deres rette miljø – nemlig i førerrummet på toget. Vel ankommet til kontoret på Københavns Hovedbanegård trækker jeg dagens første kop kaffe og vender kort status med en af de andre personaleledere. En typisk dag kan bestå af alt fra lavpraktisk håndtering af forskellige personalemæssige forhold, mødeaktivitet med andre afdelinger i DSB eller den løbende opfølgning på tværgående opgaver i afdelingen, som jeg er ansvarlig for.”
-------------------------------------------------------------------------------------------
Dine konkrete arbejdsopgaver vil blandt andet være
- gennemføre aktiv opfølgning på den enkelte lokomotivførers sikkerhedsmæssige performance, trivsel og indsats
- dokumentere og formidle din gruppes og afdelingens resultater
- udarbejde og gennemføre handlingsplaner i forbindelse med løbende forbedringer.
Da der er risiko for at dine medarbejdere kommer ud for påkørsler, indgår alle ledere i en vagtordning. Det betyder, at du som leder kan blive kaldt ud til en påkørsel, for at yde støtte til medarbejderen, når du har vagten.
Du får 14 lederkolleger i Drift Fjern- og Regionaltog og mens I er ansvarlige for hvert jeres team, så deltager I på tværs i afdelingens ledelsesteam i diverse projekter. Hvilke projekter du kommer til at indgå i bestemmes af aktuelle opgaver og din motivation og erfaringer.
Eksempler på projekter og opgaver vi arbejder med er
- fastsættelse af mål for kundetilfredshed og udarbejdelse af dertilhørende handlingsplaner
- bidrage til fastsættelse af mål relateret til fravær og iværksættelse af handlingsplaner samt opfølgning i ledergruppen ift. indsatser
- bidrage til implementering af nye IT-systemer – fx ved at formulere driftsbehov til konkrete IT-løsninger
- koordinering af uddannelse af kørelærere herunder udarbejdelse af undervisningsmateriale
- udvikling af tiltag til tiltrækning af ansøgere og deltagelse i hele rekrutteringsprocessen af nye lokomotivførere
- bidrage ved ibrugtagningen af nyt togmateriel
Hvem er du?
Godt samarbejde er blandt dine kerneværdier. Du er leder for mange forskellige personer med forskellige præferencer og behov og kan tilpasse din kommunikation herefter, hele tiden med blik for DSB’s strategier og målsætninger. Du formulerer dig letforståeligt både mundtligt og skriftligt. Du motiveres af at skabe resultater og kan prioritere i en travl hverdag med stor spændvidde i dine opgaver. Du er systematisk i din tilgang til opgaver og kan fungere i en politisk styret organisation.
Du tilrettelægger i høj grad din egen arbejdstid og tager hensyn til at du leder medarbejdere med skiftende arbejdstider. Nogle gange bliver du måske sent for at tage en dialog med medarbejdere på en aftenvagt og så møder du senere dagen efter.
Der kan være mange veje til jobbet. Vi forestiller os at du
- har erfaring i ledelse af større medarbejdergrupper i en kundevendt driftsorganisation eller en relevant ledelsesmæssig uddannelse – det kunne være en akademiuddannelse i ledelse
- bidrager til teamets samlede performance. Du formår at være synlig, anerkendende og motiverende i din ledelsesstil og opsøgende ift. egne og medarbejdernes opgaver
- kan agere fleksibelt - fx i HR relaterede problemstillinger
- har erfaring med projektdeltagelse.
- evner at omsætte strategiske målsætninger til praksisnære og brugbare løsninger i driften
Det er desuden vigtigt, at du udviser personligt overskud i driftsmæssige såvel som kritiske situationer, hvor du med medmenneskelighed støtter dine medarbejdere.
Hvad tilbyder DSB?
En centralt placeret arbejdsplads på Københavns Hovedbanegård tæt på offentlig transport.
Nogle af vores personalegoder er
- Gratis transport med DSB
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter samt rabatter, bl.a. til fitnesscentre
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
I DSB har vi røgfri arbejdstid som en del af vores samlede indsats for at fremme sundhed og forebyggelse i DSB.
Læs mere her om personalegoder og om DSB som arbejdsplads.
Søg nu
Ansøgningsfristen er d. 26. juni 2026.
Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at søge.
Upload ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.
Spørgsmål? Ring til Henrik Schjoldager på tlf.2468 1302 eller Olav Skjold på 2468 7356.
Rekrutteringsprocessen
Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest og
logisk test.
Første samtaler afholdes i uge 27. Anden samtaler afholdes d. 8. juli.
Vi anvender digital indhentning af referencer efter aftale med dig.