Forestil dig en stilling, hvor du sørger for uniformer og udstyr til vores togpersonale og holder styr på lager, pakker og bestillinger.
Vi søger en supportmedarbejder, som kan starte med det samme i et vikariat på 12 måneder.
Du bliver en del af et lille team, hvor du sammen med din kollega sørger for god service til togpersonalet, så de er klar til deres opgaver ombord på togene.
Stillingen er på cirka 18 timer om ugen.
I perioder kan timetallet være højere, og der kan blive mulighed for at forlænge vikariatet.
Velkommen til Servicebutikken
Du bliver en del af teamet rundt om servicebutikken på Københavns Hovedbanegård.
Her arbejder du tæt sammen med vores faste supportmedarbejder og vores kontorelev.
Servicebutikken understøtter vores kollegaer i driften med uniformer og udstyr. Du møder kolleger i butikken, hjælper med udlevering og sørger for, at lageret er klar til hverdagen.
Vi har også ansvar for, at der er kaffe, te og kakao til hele personalet på Københavns Hovedbanegård.
Livlinen, hvis vi alle er væk, er Servicebutikken i Fredericia og IT Onsite Support på Hovedbanegården.
Butikken har varierende åbningstider fra mandag til fredag mellem kl. 7 og 17.
”Det bedste ved jobbet er, at man får lov at lave så mange forskellige ting.
Vi hjælper hinanden og kommunikerer sammen på tværs af landet og fagområder. Der er altid nogen, man kan trække på også uden for åbningstiderne.
I hverdagen mærker jeg, at mine kolleger er glade for det, vi gør, når de lige kommer ind og siger ”hej”, får et smil og et godt råd, og så er de videre.”
Fortæller Jannie, som har arbejdet i servicebutikken i 2½ år.
Hvad skal du lave?
Du hjælper det kørende personale med uniformer, udstyr og praktiske bestillinger og sørger for, at servicebutikken og lageret fungerer i hverdagen.
En typisk dag starter med, at du åbner servicebutikken, fylder op og holder orden.
I løbet af dagen hjælper du kolleger med fx uniformer, der skal repareres eller byttes, bestiller tognøgler og tilpasser urremme.
Du modtager varer, gør dem klar og håndterer særlig afregning fra togene.
Om fredagen gør du selvbetjeningsområdet klar til weekenden, så togpersonalet selv kan hente piktogrammer, som bliver brugt til kundeinformation på rejsen.
Hver onsdag er enten du eller din kollega i Fredericia i servicebutikken der, og cirka en gang om måneden deltager du i introduktion for nyt togpersonale.
Her har du uniform på; ellers arbejder du i dit eget tøj.
Arbejdet veksler mellem administration, kontakt med kolleger og praktiske opgaver.
Du bruger palleløfter og sækkevogn og løfter en gang om måneden pakker på op til 10 kg.
Dine vigtigste opgaver er at
- Betjene kolleger og hjælpe med uniformer og udstyr
- Bestille og modtage varer, gøre dem klar og holde styr på lageret
- Registrere varebevægelser og afgifter i Excel og andre IT-systemer
Din interne titel i DSB vil være kontorassistent.
Er du vores nye supportmedarbejder?
Du motiveres af at hjælpe dine kolleger og sikre, at de får de uniformer og det udstyr, de har brug for.
Du trives med en kombination af administration, kundeservice og praktiske opgaver og har et godt overblik, når flere kolleger kommer forbi butikken samtidig.
Med din imødekommende måde at kommunikere på bidrager du til en velfungerende servicebutik på Københavns Hovedbanegård.
Vi forestiller os, at du
- Har erfaring med direkte kundeservice, fx fra detailhandel
- Kender til lagerstyring og opfyldning, udlevering og registrering i IT-systemer (vi bruger SAP)
- Taler og skriver dansk
- Kan løfte op til 10 kg en gang om måneden – og mindre pakker oftere
Hvad tilbyder DSB?
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og gode DSB-rabatter, bl.a. til fitnesscentre
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning
I DSB har vi røgfri arbejdstid som en del af vores samlede indsats for at fremme sundhed og forebyggelse.
Søg nu
Ansøgningsfristen er d. 2. november 2026.
Vi afholder samtaler løbende, så skynd dig at søge.
Du søger ved at svare på nogle spørgsmål og uploade dit CV. Vi ønsker ikke at modtage en traditionel ansøgning til denne stilling.
Spørgsmål? Ring til Claus Nielsen (souschef) på tlf. 2468 3729
Rekrutteringsprocessen
Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den ene kan evt. indeholde en case, der minder om hverdagen.
Vi indhenter referencer digitalt - og efter aftale med dig.
#LI-BS1
#LI-Onsite