Jobbeskrivelse
Servicemedarbejder til Stationsservice - Københavns Hovedbanegård (fuldtid nat)

Kunne du tænke dig…?

  • Et job fyldt med service og kundekontakt fra du møder til du går hjem
  • Et job hvor du er i bevægelse og får frisk luft
  • En arbejdsplads med gode kollegaer og plads til forskellighed


Hvis svaret er ja, så læs mere her og søg jobbet som Servicemedarbejder.

Mød dine kommende kollegaer 
Vi ser frem til at byde dig velkommen til Stationsservice, hvor vi til sammen er 285 kollegaer, der hver især arbejder med at give de over 500.000 antal daglige kunder en god oplevelse på vores stationer rundt i landet.

Når du møder ind på Københavns hovedbanegård, bliver du taget imod af dine kommende 45 kollegaer, som giver dig en grundig introduktion til jobbet gennem sidemandsoplæring.

Britta fortæller:

”Vi har det rigtig godt sammen i teamet. Vi går meget op i at støtte hinanden og have det sjovt sammen” 


Dine opgaver

Du får en varieret hverdag, hvor du løser mange forskellige opgaver og sikrer, at hovedbanen er ren og pæn, og at kunderne får god service. Vi har derud over mange andre vigtige opgaver der skal løses, hvor b.la. handicapservice til tider kan fylde en del af arbejdsdagen.

En typisk arbejdsdag starter med, at du møder dine kollegaer, får en kop kaffe, mens I gennemgår dagens arbejdsopgaver ud fra afdelingens rengøringskoncept. Du går herefter i gang med at vaske gulv, da du får et spørgsmål fra en kunde. 

Du hjælper kunden med at finde sit tog og bliver kvitteret med anerkendelse fra kunden. Du arbejder videre med dine øvrige arbejdsopgaver, hjælper en kollega og løbende evaluerer og korrigerer sammen med kollegaerne ift. hvordan den samlede opgaveløsning forløber. 

Når arbejdsdagen er slut, har du hjulpet kunder, gjort toiletter, forhal og venteområder rene og fået flere kunder til at smile, fordi du har givet dem en god kundeoplevelse. Du får derfor en varieret hverdag, hvor du løser mange forskellige opgaver med fokus på at give kunderne god service og sikre, at stationerne er rene og pæne.

De vigtigste opgaver er:

  • Rengøring
  • Kundeservice
  • Kvalitetskontrol af eget udført arbejde
  • Opfølgning på kvalitetsmålinger 
  • Informationsdeling med kollegaer

 
Hvem er du?

Jobbet indeholder mange forskellige opgaver og der vil være situationer, hvor du pludselig skal løse opgaver, der er vigtigere end dem, du er startet på. Derfor er det vigtigt, at du kan lide når planerne ændrer sig, at du kan lide at udføre opgaver alene og har et godt overblik.

Da en del af din arbejdsdag går med at hjælpe kunder, er det vigtigt at du er imødekommende og kan lide at tale med mennesker.

Derud over skal du ind i mellem kunne varetage inspektørfunktion på København H. Det er en særlig funktion, hvor du agerer som holdlederassistent for resten af gruppen. I denne funktion forventes det, at du er i stand til tage ansvar, holde hovedet koldt i pressede situationer, prioritere og beslutte opgaveløsninger i samarbejde med resten af gruppen.

Du skal desuden være indstillet på at gennemføre en hjælperøgdykkeruddannelse med henblik på at indgå i vores brandberedskab.

For at klare sig godt i jobbet er det vigtigt, at du:

  • læser, taler og skriver dansk
  • kan anvende (office-pakken) og smartphone
  • fremstår præsentabel i tjenesten
  • er mødestabil
  • har erfaring/interesse for rengørings- og servicebranchen

Hvad tilbyder DSB? 

 

Vi tilbyder dig gode ansættelsesvilkår, og løn efter gældende overenskomst. Derudover kan du se frem til: 

  • Gratis transport med DSB
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring

 

I DSB har vi røgfri arbejdstid som en del af vores samlede indsats for at fremme sundhed og forebyggelse i DSB.  

 

Dine arbejdstider


Vi søger en medarbejder til vores nathold, hvor arbejdstiden er i tidsrummet fra klokken 21:50 – 06:00 med arbejde hver anden weekend og med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 34 timer. OBS: Natmedarbejder arbejder 34 timer, men er 37 timers lønnet.

Søg nu – det tager kun 10 minutter


Ansøgningsfristen er d. 11.09.2026

Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge. 

Du behøver ikke at lave et CV eller ansøgning. Du skal blot svare på en række spørgsmål. Du kan også uploade en kort video, hvor du fortæller om dig selv og din motivation for at søge. 


Spørgsmål?

Ved spørgsmål kan du sende en mail til HR Rekruttering på job@dsb.dk

Vi ser frem til at høre fra dig!

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  11.09.2026
Arbejdssted:  København H
Jobtype:  Fuldtid

 
Hver dag tager flere hundredetusinde kunder med DSB for at få hverdagen til at hænge sammen. De skal kunne regne med os.

Siden 1885 har vi i DSB forbundet alle i Danmark. Vi investerer massivt i fremtiden, så togrejsen for kunderne bliver hurtig, tryg og bæredygtig. 

Som kollega tilbyder vi dig attraktive vilkår, hvor du involveres og har medbestemmelse. Her er plads til og behov for initiativer og nytænkning, og hos os kan du vokse personligt og fagligt. 

Vi tror nemlig på, at du som kollega bidrager bedst, når du får lov til at udvikle dig.

I DSB arbejder vi sammen på tværs med et fælles ønske og mål om at være en arbejdsplads med høj trivsel og en kultur præget af respekt, anerkendelse, ligestilling og inklusion og plads til alle, der kan og vil.

Du er velkommen, uanset køn, etnisk baggrund, handicap, alder, seksuel orientering og religion. Vi ser mangfoldighed som en værdi i vores organisation. 

Rejsen begynder med dig.